Musikalsk Grundkursus
Optagelsesprøve til vokallinje

Ved optagelsesprøven vurderer censorerne, om du i løbet af de 4 år MGK varer, kan opnå et niveau svarende at kunne bestå optagelsesprøven til en videregående musikuddannelse. Der lægges vægt på det musikalske udtryk og evnen til at formidle.

 

Du har erfaring med at synge klassisk musik. Du har lyst til at udvikle din stemme. Du har store ambitioner om at blive enten ensemblesanger eller solist og udvikle dig både kammermusikalsk og solistisk.

Krav til optagelsesprøve

Du skal udføre en solosang i en passende valgfri toneart (sværhedsgrad som ”Sebben Crudele”, Antonio Caldara eller ”Sænk kun dit hoved, du blomst”, Carl Nielsen)

 Du bedes at medbringe din egen pianist til din solosang

Du skal aflægge prøve i kvartetsang. Du forbereder din egen stemme hjemmefra og synger sammen med tre sangere, som SAG stiller til rådighed på de andre stemmer til optagelsesprøven. Satsen, du prøves i er efter eget valg enten ”Danmark nu blunder den lyse nat”, Oluf Ring eller ”The Evening Primrose”, Benjamin Britten. Begge satser er vedhæftede her: danmark-nu-blunder-den-lyse-nat   the-evening-primrose

Du skal aflægge en prøve i lettere prima vista sang (sværhedsgrad som “Jeg ved en lærkerede”)

Du prøves i elementær hørelære, herunder eftersyngning af forespillede fraser, rytmer samt eftersyngning af forespillede akkorder.
Du vurderes ud fra 7-skalaen.
På baggrund af en ekstern fagcensor og en ekstern gennemgående censors vurdering, træffer MGK beslutning om optag af nye elever.

Kontakt os,  hvis du har flere spørgsmål: mgk@sag.dk

KALENDER OG NYHEDER